Anders Evald: Ølsmagning - Foredrag - Journalistik - Forfattervirksomhed

Nyheder

Anders optræder på slap line om påskebryg i DR P4 lørdag den 23. april kl. ca. 08:45

Ale-mail er det elektroniske nyhedsbrev fra Danske Ølentusiaster, som udsendes til over 8000 af foreningens 10000 medlemmer.

 

Smag på din øl!

Øl er ikke hvad det har været. De sidste år har nærmest vendt alt på hovedet. Nye bryggerier popper op alle vegne, ethvert værtshus med respekt for sig selv sælger et stort udvalg af importerede specialøl og danske mikrobryg, ja selv supermarkederne er vågnet op og sælger øl fra særligt indrettede afdelinger i butikken.

De sidste 15 år af mit liv har været fyldt med øl! Det hele startede med en øje-åbner i Bruxelles, hvor jeg pludselig opdagede, at øl kan være andet end kedelige industripilsnere. En hel verden af klosterøl, frugtøl, ales, portere osv. åbnede sig, og jeg stiftede straks en firma-ølklub, KØLIG, som blev forløberen for den senere etablering af den landsdækkende forening Danske Ølentusiaster. I dag går halvdelen af min tid med øl, dels som skribent og foredragsholder med et stort udbud af spændende ølsmagninger, dels som ulønnet medarbejder i foreningen, hvor jeg bl.a. redigerer vores elektroniske nyhedsbrev, Ale-mail. Jobbet som redaktør giver mig en tæt føling med ølbranchen i Danmark. Jeg har skrevet – eller været med til at skrive – 4 bøger om øl, mest kendt er nok Gyldendals Ølguide, som nu er ude i tredje udgave og som har været med til at skubbe øl-”revolutionen” i gang. De øvrige bøger handler om mad og øl, hvordan man laver mad med øl og hvordan man vælger sublime match mellem maden og øllet som måltidsdrik.

Jeg har gennem årene holdt over 200 ølsmagninger i firmaer, aftenskoler, til private festligheder osv. Min vinkel er hovedsaglig på øllets smags- og aromamæssige kvaliteteter; det er altid festligt og fornøjeligt, men det er altså ikke en miniudgave af oktoberfesten.

En ølsmagning varer som regel to timer. Vi når omkring 10 forskellige smagsprøver, og der er rig lejlighed til at stille spørgsmål og kommentere.

Deltagertal: gerne mellem 10 og 50 personer. Flere er også muligt, men intimiteten er lidt mere begrænset.

Jeg holder smagninger med tema efter ønske. Eksempler:

  • Danske mikrobryggerier
  • Introduktion til det nye øl
  • Porter- og stout
  • Amerikansk øl
  • Øl og mad
  • Øl og mad - med buffetservering af matchende mad
  • Øl og chokolade
  • Belgiske delikatesser
  • American craft brewing
  • Påskebryg
  • Julebryg
  • Glas og servering

Skriv en mail, hvis du vil høre nærmere:

anders.evald@ale.dk, eller tlf. 30 26 60 90

Anders Evald

Ølkender, medstifter af foreningen Danske Ølentusiaster, forfatter til flere bøger om øl og kendt og respekteret "smagsdommer" af øl.

Anders Evald © 2010 • Siden oprettet: 17. juli 2005, senest rettet 10. februar 2010